Farver i stuen

Rum for rum

Farver i stuen

Inspiration til spisestuen

Spisestuen er et sted hvor familien samles, og hvor der skal snakkes og hygges. Derfor er det også vigtigt at indretningen og farvesætningen af rummet indbyder til, at man får lyst til at slå sig ned og blive hængende - også efter at den sidste bid mad er spist.

Farverne, som du vælger til indretningen af spisestuen, har meget at sige for, hvilken stemning og hvilket udtryk du skaber. Her på siden giver vi dig inspiration til maling af stuen med vores bud på farver til stuen. 

Spisestueinspiration - mal den i varme farver


Ved at vælge farver fra den rødbrune varme farveskala opnår du en følelse af varme og hygge. De varme farver får os til at slappe af og føle os tilpas. Farverne skal afstemmes, så de passer ind i stilen i dit hjem. Har du for eksempel et minimalistisk indrettet hjem, og bruger du en af de mørkere farver på væggen i stuen, som er lidt kraftig i sit udtryk, kan det være en god idé at lade resten af interiøret i stuen stå meget enkelt og i få andre farver.

Brune farver er gode til at skabe både enkle og rolige omgivelser i hjemmet. På det første billede herunder, har vi malet med den lyse brune Talavera farve på væggen i stuen, mens vi har valgt en noget mørkere brun farve, Bold Brandy, til væg og reol på det næste billede. Se her hvordan du også kan male en reol.

Hvis du ønsker en mere lys og sommerlig stemning i spisestuen, så er de lyse og neutrale grå nuancer gode til at skabe en let og luftig stemning i spisestueområdet. Væggen i den forreste stue på billedet herunder er malet med farven Clockwork Toy, mens felterne på væggen i spisestuen er malet med farven Ink Bottle. Mal med grå neutrale farver på dine vægge i spisestuen, og tilsæt en enkelt eller to pangfarver for at give lidt liv til indretningen. Det kan enten være gennem blomster eller det service, som du bruger, når du dækker op til dine gæster. Neutrale grå består hovedsageligt af sort og hvid farve, og passer derfor til de fleste andre farver, og er derved nemme at indrette din spisestue med.

Den grå farveskala


I den grå farveskala kan du enten vælge at bruge de lyse, lidt mere kolde farver, eller du kan bruge de mørkegrå, som skaber lidt mere varme i rummet, ligesom de rødbrune nuancer, der er beskrevet tidligere.

I spisestuen herunder er der malet med farven Gray Violet på væggene, som ligger sig tæt op ad farven på møblerne i rummet. Paneler, rammer og døre er malet hvide for at bryde de kulørte overflader og for at understrege den flotte herskabsstil som rummet har.

Hjemmets helhed - vælg de rette farver


Når du skal vælge nye farver til væggene i din spisestue, så kan du kigge på resten af din indretning, og se på hvordan du har brugt farver i de forskellige rum. Lad farverne spille sammen fra rum til rum, så det skaber en helhed, når du kigger fra det ene rum og ind i det næste. Du kan sagtens bruge en lys farve i det ene rum og en mørk i det næste. Det, der er vigtigt, er, at du sørger for, at de to farver ser pæne ud sammen, så hjemmets indretning hænger sammen og får et pænt helhedsudtryk. På billedet herunder er det ene rum malet i den grønne farve San Pedro, mens spisestuen i det tilstødende rum er malet i Lazy Summer og Cuppa Coffee. Der kan altså være godt at have for omtanke i farvevalget, at sikre mulighed for at matche farver til stuen med farverne i andre rum.