Farvetema - Grøn

Grønne farver i indretningen

Farvetema - Grøn

”Grønt er godt for øjet” er en talemåde som de fleste af os kender, og måske netop fordi grønt er godt, ikke kun for øjet, men også vores sind, er grøn i mange varianter populær, når der skal findes farver til indretningen i boligen.

Grøn er naturens farve og giver os helt naturligt associationer til den ro, som man finder i en grøn skov eller når man går en tur på en stor grøn græsmark. Samtidig er grøn en farve der kædes sammen med miljø, økologi og bæredygtighed.

Ro med grønne farver

Der har aldrig været større fokus på at skabe ro og velvære i hjemmet, væk fra livets mange sanseindtryk og den digitale verden, og her er de grønne farver helt perfekte til at opnå netop den stemning.

De mørkegrønne farver kan du bruge enten på en enkelt væg til at skabe kontrast i indretningen, eller du kan bruge dem på alle rummets vægge for at opnå en hyggelig stemning. De mørkegrønne farver er flotte sammen med de helt lyse beige nuancer, og kan let kombineres med de brunlige nuancer og andre farver fra naturen. Brug farverne på hver sin væg, eller del væggen i to med hver sin farve, som vist på billedet, hvor farverne Moss Rock og Scones and Cream er brugt.

Hulestemning

De mørkegrønne farver er gode til at skabe en dyb hulestemning, hvor der føles trygt og roligt. Så til soveværelset, hvor denne stemning ønskes af mange, kan du male alle rummets vægge i en smuk mørk grøn farve som Quiet Clearing. Den mørkegrønne farve står flot sammen med varme juvelfarver og bliver ekstra flot, når den kombineres med puder, blomster og andre accessoires fra den dybe gyldne skala.

Støvede grøn løfter stemningen

De lyse støvede nuancer af grøn er lette og løfter stemningen i et rum, når du maler dine vægge med dem. Hvis du vil opnå en retro inspireret stil i rummet, kan du kombinere farverne med teaktræsmøbler og andre træsorter med en gylden glød. Du kan også vælge at male dig til et grafisk udtryk på din væg ved at kombinere den støvede lysegrønne Misty Jungle med en beige, som Coastal Walk, og en mere mosgrøn som Offbeat Track.

Se her hvordan du laver grafiske felter og helt skarpe linjer når du maler!

Grønne pastelfarver

Pastelgrøn kan gå fra de helt klare farver til de mere støvede nuancer. Pastelfarver kombineres nemt med andre pastelfarver, og du kan derfor let mixe de grønne pasteller med fx lyserøde pastelfarver, og skabe et let og sommerligt udtryk. Et køkken bygget op af hvide elementer kan få nyt liv og blive lidt mere spændende i sit udtryk, når det tilsættes nogle flotte vægfarver.

Grønne rum

Grønne nuancer kan sagtens bruges i et helt rum. Du kan male både dine vægge, karme og døre i samme grønne farve og opnå et flot ensartet og elegant look i rummet. På billederne er der malet med den støvede grønne farve San Pedro, som er flot sammen med lyse gyldne farver, så det ensartede grønne rum bliver brudt op. Du kan med fordel male nogle accessoires i lige præcis den farve, som du gerne vil have i rummet, på den måde kan du ret præcis styre farvesætningen af dit rum. Bakken på billederne er malet med farven Toffee Shower.

En verden i grønne farver

De grønne farver kan bruges i de fleste hjem, da der findes så mange grønne nuancer, der kan bruges i boligindretningen. Find en grønne farve som passer perfekt til dig og din boligindretning lige her!